Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
100 kr. inkl. kaffe og brød
Lokalitet
Salen
Målgruppe
For voksne
Foredrag
Litteratur

Anmeldt og anbefalet med Jes Stein Pedersen og Mette

12. november 2021
Få inspiration til de næste mange gode læseoplevelser, når Jes Stein Pedersen og Mette Høeg anbefaler ny litteratur. De stiller skarpt på nyere udgivelser, der har gjort særligt indtryk på de to garvede anmeldere.

Jes Stein Pedersen er journalist og litteraturkritiker og er kendt fra sin tidligere værtsrolle på DR2’s Deadline. Han er uddannet cand.phil. i samfundsfag og har tidligere arbejdet som kulturredaktør på bl.a. Politiken, hvor han i dag fungerer som litteraturanmelder og vært for podcasten Bogfolk. Jes Stein Pedersen har desuden forfattet og redigeret en række bøger, bl.a. ”Drømme om Danmark”, ”Med forbehold for isbjerge – essays fra Opløsningstiden” og ”Fra Kamp til Kultur”. I 2009 modtog han Kunstrådets formidlingspris.

Mette Høeg er litteraturforsker og kulturkritiker. Hun er kendt for sin kritiske og bramfrie interventioner i dansk litteratur- og kulturdebat. Hun er tilknyttet King’s College, London, som ph.d.-stipendiat. Mette Høeg markerer sig som en af de mest opsigtsvækkende stemmer i den offentlige kulturdebat med sine kritiske analyser af dominerende trends i samtidslitteraturen og -kunsten og sin opfordring til større kritisk bevidsthed, stærkere udøvelse af selvkritik og højere kunstnerisk ambitionsniveau i kultur-Danmark, bl.a. i Weekendavisen, Politiken, Kristeligt Dagblad, på TV og med programmer på Radio24syv.

Entré: 100 kr. inkl. kaffe og brød
Kaffe og brød serveres fra kl. 9.30