Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:30
Pris
30 kr.
Lokalitet
Salen
Målgruppe
For voksne
Foredrag
Videnskab

Smagen af øl – livestreames fra Aarhus Universitet

20. april 2021
Hør professionelle brygmestre fortælle om gærens betydning for øllets aroma, om maltens indflydelse på farve, smag og smagsholdbarhed og om humlens rolle som smags- og aromagiver. Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper.

Mennesket har kunnet brygge øl i næsten 10.000 år, fordi brygprocessen som udgangspunkt er en simpel og en helt naturlig proces som kombinerer spiring af byg – dvs. maltning – med gæring.
Selv om processen tilsyneladende er enkel, så er smagen af øl alligevel resultatet af en meget kompleks interaktion mellem de anvendte råmaterialer – primært de forskellige malt- og humletyper – samt valget af gær og den anvendte brygproces. Der er identificeret over 700 forskellige aromakomponenter i øl, og der føjes jævnligt nye til listen. 

Brygmester Zoran Gojkovic og Erik Lund, Carlsberg Laboratorium vil fortælle om gærens betydning for øllets aroma og om maltens indflydelse på øllets farve, smag og smagsholdbarhed. Du får også indsigt i humlens rolle som smags- og aromagiver, og forelæserne vil også diskutere brygprocessens betydning og hvordan man laver alkoholfrit øl.

Under foredraget får du serveret små smagsprøver på malt, humle og seks øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget. 

Foredraget er en opdateret udgave af foredraget fra efteråret 2020.

Foredraget er en del af serien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”, som er foredrag der livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet. Her har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Der er fri entré til de fleste af foredragene. Man kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget ved at sende en sms eller et tweet.
Foredragsserien arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet, og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.