Sådan spiller du Bingo med Biblioteket

Læs 12 bøger i 2024, og vær med i lodtrækningen om en lækker præmie.

Bingo med Biblioteket er en konkurrence for voksne læsere i 2024.
I løbet af året skal du læs 12 bøger, der kan passe ind i kategorifelterne på bingopladen. Én titel kan kun skrives i ét felt.

Læseidéer
Biblioteket laver løbende udstillinger, hvor vi stiller bøger frem inden for de forskellige kategorier. For at kunne skrive en bog på bingopladen skal du have læst hele bogen, til gengæld er kategorierne til (næsten) fri fortolkning. Vores fokus i konkurrencen er romaner, men du må også gerne læse biografier og fagbøger. Du må også lytte til bøgerne. Du er selvfølgelig altid velkommen til at spørge bibliotekaren om en anbefaling.

Sådan afleverer du bingopladen
Aflever bingopladen senest mandag 13. januar 2025. Bingopladen afleverer du i Bingo-postkassen på dit bibliotek, eller du kan scanne den ind og sende den til biblioteket@sonderborg.dk. Du kan også indsende den via hjemmesiden.

Præmier
Hovedpræmien er er en stor og dejlig kurv fyldt med gode sager! Vinderen findes ved lodtrækning blandt alle, der har fået pladen fuld. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på Facebook. 
Vi uddeler desuden en ”godt-kæmpet-boggave”, hvor vi trækker lod blandt alle afleverede bingoplader – også dem, der ikke har nået at udfylde alle felter.

God læselyst!

Gå til

Bingo med Bibilioteket

for at printe bingopladen, få idéer til din næste læseoplevelse eller indsende bingopladen

Du skal være fyldt 16 år for at være med i konkurrencen, og du skal have adresse i Sønderborg Kommune for at deltage i konkurrencen. 
Ansatte på Biblioteket Sønderborg kan ikke deltage i konkurrencen.