dna

DNA - menneskets byggeklodser

12. november 2020
James Watson and Francis Crick kunne i 1953 fremvise en model for DNA’s molekylære struktur. I 2003 havde forskere en fuldstændig beskrivelse af DNA-sekvenserne for menneskets omtrent 25.000 gener. Vores viden om DNA, arvelighed og slægtskaber udvides dagligt.

Fælles for alle levende organismer, uanset om der er tale om bakterier, planter, dyr eller mennesker, er, at deres celler indeholder DNA. 

DNA er opbygget af fire elementer kaldet baser. I menneskets DNA indgår der ca. 5,5 milliarder baser, der er bundet sammen som perler på en snor i lange spiralformede kæder. 

Flercellede organismer kan være opbygget af flere hundrede forskellige celletyper, der alle er skabt til at varetage bestemte funktioner. I mennesket kan de røde blodceller for eksempel transportere ilt rundt i kroppen. De hvide blodceller kan bekæmpe infektioner. Og nervecellerne kan sende signaler i form af elektriske impulser meget hurtigt gennem kroppen. Alt efter hvilken funktion cellerne skal varetage, er deres opbygning, form og størrelse forskellig. Eksempelvis er nogle nerveceller op til 1 meter lange.

Når du har udviklet dig til et menneske og ikke til en anden art, skyldes det groft sagt, at din DNA kode adskiller sig fra andre arters. Og når du ikke ligner, tænker og handler ligesom alle andre mennesker, skyldes det til dels også, at rækkefølgen af baser i dit DNA adskiller sig fra rækkefølgen af baser i andre menneskers DNA.
Det forunderlige er imidlertid, at selvom vi alle har hvert vores enestående DNA, er der et meget stort sammenfald mellem forskellige arters gener. Fx svarer 99% af menneskets og musens gener til hinanden - to arter der ellers må betragtes som ret forskellige.
En anden forunderlig ting er, at selvom organismerne ser meget forskellige ud, er de rent biokemisk så ens, at man i vidt omfang kan få gener fra en art til at fungere i andre arter - også selvom de er så forskellige som fx mennesker og gærceller. Det vidner om, at vi biologisk stammer fra én fælles biologisk forfader, som menes at have levet i urhavet for cirka 3,9 milliarder år siden.

Kilde: Etisk Råd

Eske

Streamet foredrag
Tilblivelsen af det moderne menneske

Professor i DNA-forskning Eske Willerslev, Globe Instutute ved Københavns Universitet, tager os med på en tur gennnem menneskets genetiske historie med nedslag i nogle af de begivenheder der skabte de befolkningsgrupper, vi kender fra nutidens verden.
Tid & Sted:
Tirsdag 17. november kl. 19-21
Biblioteket Sønderborg, salen.
Hent gratis billet

Læs mere

Biblioteket giver dig adgang til digitale tjenester, hvor du kan finde mange ebøger, artiler m.m., som du kan låne og læse hjemme fra lænestolen.

Prøv for eksempel Faktalink, der indeholder flere artikler om menneskets udvikling og opdagelser f.eks. artikler om genteknologi, brugen af DNA i straffesager, kloning og Darwin.

Du kan naturligvis også dykke ned i nogle af bibliotekets mange bøger. Her kan du finde ud af mere om DNA, menneskets molekylære byggesten, videnskabsmænd- og kvinder eller bøger som giver bud på, hvad DNA-forskningen kan bruges og misbruges til.

Materialer