Er det sandt?

24. marts 2019
Onsdag den 27. marts gæster Knud Romer biblioteket for at fortælle om sin autofiktive roman "Kort over Paradis". Men hvad er autofiktion egentlig for en størrelse?

Bekendelseslitteratur, selvbiografisk roman, erindringsroman...?
Autofiktion er en undergenre indenfor selvbiografiske romaner. For at et værk kan kaldes autofiktiv, skal der være navnesammenfald mellem forfatter, fortæller og hovedperson. Samtig skal værket tydeligt gøre opmærksom, at der er tale om en roman - altså en fiktion.

Virkelighed og fiktion
Selvom der er tydelige referencer til virkelige personer og virkelige hændelser, så kan man ikke sætte lighedstegn mellem romanens handling og virkeligheden. Fordi der er tale om romaner, kan forfatteren tillade sig at lægge til og trække fra. Og hvad er så egentlig sandt?

Knud Romer bragede igennem, da han i 2006 udgav den autofiktive roman, "Den der blinker er bange for døden", og selvom romanen fik gode anmeldelser, var ikke alle læsere lige begejstrede for det billede, der blev tegnet af hans barndom på Falster.

Romers seneste roman, "Kort over Paradis", fortsætter, hvor "Den der blinker..." stoppede, og i den følger vi Romers ungdomsår. Men hvordan skal man egentlig forholde sig til, at der dukker en opdigtet ven op i romanen, der ellers ligger tæt op ad virkelige begivenheder?  

Køb billet til arrangementet med Knud Romer her

Tema om autofiktion på Litteratursiden
"[Autofiktionen] er på mange måder bevidst kontroversiel, fordi den påberåber sig retten til at fiktionalisere både virkeligheden og det selvbiografiske indhold. Fiktionaliseringen handler ikke om at lyve, som mange ellers tror, men den handler om kunstnerisk frihed."

Sådan skriver lektor Stefan Kjerkegaard i sin artikel om den autofiktive genre på Litteratursiden. Han skriver desuden således om forholdet mellem fiktion og virkelighed:

"...hvordan kan fiktion og ærlighed hænge sammen og endog ligefrem understøtte hinanden? Jo, det kan de, hvis man forstår fiktion som noget, der handler om kunst og kunstnerisk frihed og ikke om at lyve, som mange ellers tror. I den forstand kan man sige, at autofiktionen har været og stadig er med til at redefinere fiktionsbegrebet. I disse år skal vi således vænne os til at fiktion også kan bruges til at komme tættere på virkeligheden og måske tættere på selvet og det selvbiografiske."

Læs hele hans artikel her, hvor han giver et dybdegående indblik i den teoretiske baggrund for begrebet autofiktion.

Se resten af Litteratursidens tema her

Materialer