
Metropolis
Der er fester, forfald og lurende farer i litteraturens metropoler. Storbyen er stedet for de rige og berømte. Her tager man til for udleve sine drømme og ambitioner, men storbyen kan også være fremmedgørende – den kan opsluge dig og lade dig gå til grunde.
I nogle værker fremstår byen som romanens hovedperson. Her er det selve byen, der driver handlingen frem. I andre værker er byen scene for det liv, der udspiller sig på gaden og bag husmurene.
I METROPOLIS rejser vi til ni storbyer. De udvalgte værker spænder over 150 år og tre kontinenter, og i de ni fortællinger bruges storbyen på vidt forskellige måder.
Se udstillingen i Multikulturhuset og deltag i konkurrencen. Kan du genkende litteraturens scener når du kigger ind af vinduerne? Tag en folder i budcyklens kasse foran og aflever din udfyldte konkurrencefolder i kassen bagpå cyklen.