De nominerede til Kulturministeriets priser for børne- og ungdomsbøger

27. februar 2023
Tre forfattere og tre illustratorer er nomineret til Kulturministeriets forfatter- og illustratorpris for børne- og ungdomsbøger. Prisen uddeles af kulturministeren til marts, og med hver pris følger 75.000 kroner.

De nominerede til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger 2022 er:

Line Jensen for 'Helmut på flugt'
Peter Nordahl for 'En Muarnin for Eileen Green'
Vilma Sandnes Johansson for 'Tænk ikke på mig'

De nominerede til Kulturministeriets Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger 2022 er:

Jacinta Madsen for 'Lille træ'
Jan Oksbøl Callesen for 'Dumme lorteblomst'
Ane Bjørn for 'Påfugl'

Læs mere om de nominerede titler

Shortliste med 16 af de bedste titler for børn og unge
For at vise mangfoldigheden i den allerbedste danske børne- og ungdomslitteratur peger de to prisudvalg på 16 bøger fra 2022, som de har lagt særligt mærke til og derfor er shortlistet til dette års priser.

Forfatterprisudvalget siger følgende om de shortlistede bøger til Forfatterprisen:
”Årets bøger vil ændre verden og rejser ud i den. Det er livsbekræftende og giver håb i en tid, hvor mange er isolerede, og afstanden mellem os er tydelig.”

Illustratorprisudvalget siger følgende om de shortlistede bøger til Illustratorprisen:
”De udvalgte titler i shortlisten viser billedbogens fantastiske evne til at favne alle aldersklasser og genrer. De enkelte bøger udviser et væld af detaljer, som lader en gå på opdagelse i billederne, ikke mindst takket være det meget fine boghåndværk.”

Se shortlisten og læs mere om de enkelte titler

Fakta om priserne
Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979. Prismodtagerne tæller blandt andre Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen. Signe Kjær og Tina Sakura modtog de to priser sidste år.

De nominerede til Kulturministeriets børnebogspriser er indstillet af udvalg bestående af fagfolk fra litteratur- og illustrationsbranchen, herunder repræsentanter fra Dansk Forfatterforening, Litteraturkritikernes Lav, Selskabet for Børnelitteratur (IBBY) samt Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur og Projektstøtteudvalg for Billedkunst.

Læs mere om priserne her

 

Materialer