Gør en god gerning - Danmarks Indsamlingen 2022

5. januar 2022
Fra d. 4. – 29. januar kan alle børn igen gøre gode gerninger.

Luft din nabos hund, saml skrald omkring din skole, eller hjælp din træner med at pumpe bolde. Det er opfordringen, når Ramasjang, Ultra, DR Lær, FDF, Friluftsrådet og landets biblioteker samler ind til Danmarks Indsamling 2022 sammen med børnene.

Ideer til gode gerninger

  • Hjælp dyrene i naturen / haven
  • Giv noget brugt videre
  • Bag en kage til en, du vil glæde
  • Lån en bog til nogen
  • Ringt til dine bedsteforældre
  • Send en hilsen til nogen på et plejehjem
  • Gå en tur med en nabo
  • Gør en tjeneste for nogen
  • Læs en historie højt for et andet barn
  • Bygge et insekthotel

Hver gang du gør en god gerning, giver Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling 2022. Du må lave alle de gode gerninger, du vil. Pengene går til et Røde Kors-projekt i Syrien, som hjælper udsatte børn og unge til at få en uddannelse og dermed øge deres muligheder for fremtiden.

Der er masser af muligheder for at gøre gode gerninger – store som små - der både spreder glæde herhjemme og samtidig gør en verden til forskel for udsatte børn og unge i Syrien.

Sådan gør du:

  • Gør en god gerning
  • Udfyld et godhedsbevis for hver gode gerning, du har gjort. Du kan hente godhedsbeviser på dit bibliotek. Når du har udfyldt dit godhedsbevis kan du aflevere det på dit bibliotek.
  • Eller registrer dine gode gerninger online på godegerninger.nu
  • Få et velfortjent diplom på biblioteket eller print det på godegerninger.nu

Læs mere om årets tema for Danmarks Indsamling 2022