Så ruller Sommerbogen igen

10. juni 2021
Og du kan være med, hvis du er mellem 6-16 år. Det er fra d. 11. juni og frem til d. 21. august.

Alt hvad du skal gøre er:

  • Læse mindst 5 bøger, så får du en bog for indsatsen
  • Udfylder du hele bingopladen, er du med i lodtrækningen om én ekstra gave
  • Bingopladen afleverer du på dit lokale bibliotek i Sønderborg Kommune

Sådan er du med i sommerbogen:

For at deltage skal du læse mindst 5 bøger og skrive titel og forfatter i det felt, som passer bedst til bogen. En titel kan kun skrives i et felt, selvom den godt kunne passe på flere felter. For at kunne skrive en titel på Bingopladen, skal du have læst hele bogen. Bøgerne, du læser, skal svare til dem, du plejer at læse. Så ingen letlæsningsbøger hvis du normalt læser tykke bøger. Du kan deltage en gang.

God sommer og god fornøjelse :-)