Sommerbogen 2018 - Læs 5 og få én gratis

16.05.18
Det er lysten der driver værket, men skulle du have brug for en ekstra grund til at læse i sommerferien så kører Sommerbogen igen i år - helt som den plejer.

Du skal læse 5 bøger og ​anmelde dem i sommerbogsfolderen. Når du aflevere dine anmeldelser på dit lokale bibliotek får du en bog i præmie. Sommerbogs-konkurrencen starter d. 15. juni og slutter lørdag d. 25. august.

Sommerbogen er for de 6 - 16 årige. Sommerbogfolderen kan hentes på dit  lokale bibliotek eller printes her fra siden.

De bøger, du læser, skal svare til dem, du plejer at læse. Så ingen letlæsningsbøger, hvis du normalt læser tykke bøger. Tegneserier og billedbøger tæller ikke med!

Du kan kun deltage én gang.

På Biblo.dk kan du også anmelde bøger og deltage i de mange konkurrencer om både bøger, tablets og merchandise efter de første 3 bøger. I Biblos Sommerbogs-konkurrence skal du  være 7-14 år for at deltage.

God læselyst!