Hvad skal du til sommer? #barelæse

5. juli 2022
Del din læsestund via hashtagget #barelæse på Instagram inden d. 15. august og deltag i konkurrencen om at gå amok i en boghandel for 3000 kr.

Igen i år kalder vi danskerne til en sommer i læsningens tegn!

Denne sommer skal vi opleve den store verden på livet løs: Endelig skal vi mæske os i fransk rosé og italienske oste, og hvad passer bedre til det end en masse gode læseoplevelser oveni? Vi skal #barelæse hele sommeren fra start til slut. 

Sådan deltager du i konkurrencen

Det eneste, du skal gøre, er at dele din læsestund på Instagram med et billede, gerne en kort tekst og hashtagget på #barelæse, så deltager du i konkurrencen om at få lov at gå amok i en boghandel efter eget valg for 3000 kr.

Det kræver en åben profil for at deltage på Instagram.

Er du ikke på Instagram, eller har valgt at have en lukket profil, kan du deltage ved at sende dit bidrag til konkurrencen i form af billede og billedtekst på denne e-mail: cbrg@gentofte.dk - NB: Husk at skrive #barelæse i emnefeltet.

Vinderen får direkte besked kort efter deadline, enten via Instagram eller mail, alt efter hvordan man har deltaget. Svarer man ikke tilbage inden to dage, går præmien til en anden.

Det kan du vinde

Gå amok i en valgfri boghandel for 3000 kr.

Deadline

Fristen for deltagelse er den 15. august 2022.

Jury

Konkurrencens vinder udpeges af en jury, bestående af:
•    Mary C. Namagambe, jurist, iværksætter og instagrammer @maryconsolatanamagambe
 
•    Anne Glad, livsstilsekspert og foredragsholder, @anneglad_officiel

•    Christian Laursen, bibliotekschef for Roskilde Bibliotekerne og instagrammer @librarylovestories 

Læs mere om konkurrencen på Litteratursiden.