Vin & Vinyl: Villains and vices!

Portræt af Camilla og Claus
Claus og Camilla byder velkommen til vinylens autentiske lydunivers. De vender plader og dykker ned i musikkens fascinerende kroge med fokus på unikke nicher. Forvent sprøde lp-toner, musikanekdoter og lækker vin.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Entré inkl. et glas vin/vand: 80 DKK
Sted
Salen
Bibliotek
Biblioteket Hørup
Adresse

Knøs' Gård 1
6470 Sydals
Danmark

De sleske, de skræmmende, de stilfulde – efterårets mørkeste aften er viet til skurkene, du ikke kan lade være med at holde af. Vi skruer op for musikken, der klæber til klovnen med den smadrede makeup, den selviske diva, den moralsk flossede helt og alle dem, der danser farligt tæt på kanten. 

Glæd dig til en aften med ikoniske riller fra film, serier og scenekanter, hvor skurkens soundtrack næsten stjæler hele billedet.

Om Vin & Vinyl 

Efteråret med Camilla, Claus og alle pladerne bliver ikke kedeligt – tværtimod! Vin & Vinyl ruller sig ud med vilde skurke, litterære forbud, sene decemberdrømme og en vaskeægte roadtrip gennem musikken. Vi snurrer pladerne og skænker i glassene, mens vi sammen med jer rejser gennem mørke toner, ikoniske stemmer og rebelske fortællinger.  

Der er rift om pladserne, så snup din billet i god tid – og husk: Det hele lyder bare lidt bedre på vinyl. 

Flere Vin & Vinyl arrangementer