Biblioteket Gråsten

Adresse

Ahlmannsparken
Ahlefeldvej 4
6300 Gråsten
Danmark

Telefon
88 72 42 02
Ahlmannsparken i Gråsten ses forfra. Der hænger blade ned i forgrunden af billedet.
Foto: Camilla Uldal

Resurser på biblioteket

Computere, print, kopi og skanning

Icon Description

På biblioteket er der computere til rådighed, som du kan bruge til at printe, gå på internettet eller redigere dokumenter fra. 

Der er installeret Libre Office på computerne. De har internetadgang og fungerer med alle offentlige selvbetjeningsløsninger. Vi hjælper dig gerne med at bruge Borger.dk eller Digital Post.

Tidsbestilling er ikke mulig.

I alle afdelinger er der mulighed for at tage kopier, printe og skanne.

Kopi/print:
På Biblioteket Gråsten er det muligt at kopiere og printe i farve op til A3-størrelse.

Det koster 2 kr./side at kopiere eller printe. Prisen er uanset papirstørrelse og farve. 

Skanning:
Fra kopimaskinen kan du også skanne og sende skanningen som pdf til en e-mail. Det er gratis. Der kan skannes i op til A3-størrelse. 

Studiearbejdspladser

Icon Description

Studerende er velkomne til at slå sig ned på biblioteket - alene eller i grupper.

Alle biblioteker har arbejdsborde i udlånet, der gerne må benyttes som studiearbejdspladser. På alle bibliotekerne er der gratis wi-fi.

Trådløst net (WI-FI)

Icon Description

Det er gratis at koble sig på bibliotekets trådløse netværk. Find netværket Borgernet og log på med bibliotekslogin (cpr.nummer og pinkode), MitID, sms-kode eller skolelogin.

Få internetadgang fra din pc, tablet eller smartphone - biblioteket har gratis wifi.

Sådan gør du:

  1. I dine wifi-indstillinger vælger du det netværk, der hedder Borgernet
  2. Åbn din webbrowser. Du vil nu blive omdirigeret til en login-side.
  3. Log på med dit bibliotekslogin (cpr.nummer og pinkode), MitID, sms-kode eller skolelogin.

Regler for internetbrug

Bibliotekerne finder ikke at søgning på pornografi, voldeligt eller anstødeligt materiale er i overensstemmelse med bibliotekslovens formål og det er derfor ikke tilladt at anvende maskinerne hertil. Ved grove eller gentagne overtrædelser af reglerne kan brugsretten fratages brugere for kortere eller længere perioder.

Lås dig ind med sundhedskort

Icon Description

På de selvbetjente biblioteker kan du låse dig ind med dit sundhedskort/lånerkort uden for den bemandede åbningstid.

Du kan: 

  • låne, aflevere og reservere materialer 
  • læse aviser og tidsskrifter 
  • få adgang til internettet 
  • bruge biblioteket som værested 

Sådan får du adgang til selvbetjeningsløsningerne

Du skal registreres på et af bibliotekerne i Sønderborg Kommune. Medbring dit gule sundhedskort eller dit pas. Har du ikke et dansk CPR-nr., får du udleveret et hvidt lånerkort. 

Registrering og overvågning 

Når du lukker dig ind i de selvbetjente biblioteker, bliver oplysninger om navn og adresse registreret. I bibliotekerne er der overvågning for at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssige handlinger. Videooptagelserne bliver behandlet efter gældende lov. 

Udlån og aflevering 

Når du låner og afleverer materialer, skal du bruge selvbetjeningsterminalerne. Vejledning får du via touch skærmene. Ved siden af terminalerne er der hylder til de materialer, du afleverer. 

Betaling af gebyrer og erstatninger 

Skal du betale et gebyr eller en erstatning udenfor den betjente åbningstid er der flere muligheder. Du kan betale med kreditkort og MobilePay via hjemmesiden biblioteket.sonderborg.dk eller med MobilePay via App’en Biblioteket og på selvbetjeningsautomaterne.

Evt.: Betaling af kopi og print I den selvbetjente tid kan print og kopi betales med MobilePay.

Arrangementer i Gråsten