Maj My Humaidan

Portræt af Maj My Humaidan
Foto: Josefine Barrett
Forfatterforedrag om "Blødt"
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: 80 DKK
Under 26 år: 50 DKK
Sted
Salen
Adresse

Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark

I 2023 lå Maj My Humaidans debut, Ærø manifestet, i top på boghandlernes bestsellerliste året igennem. Bogens indhold, hvor hun berettede om længslen efter et andet familieliv og startede, hvad flere medier kalder ”en stille revolution”, vakte en af årets største samfundsdebatter. En socialdemokratisk minister skrev, at typer som hende var “velfærdssamfundets gratister”, og hun blev valgt til at holde Deadlines nytårstale. Nu er Maj My Humaidan aktuel med bogen Blødt, hvor hun vil vise, hvordan den bløde tilgang er vejen frem. 

Blødt er en fortælling om at være menneske i en brydningstid. Vi følger Maj My Humaidan, fra hun sender Ærø manifestet ud i verden, til hun to år senere sender Blødt til tryk. I løbet af netop de to år forandrer verden sig nærmest katapultisk for øjnene af os: Vi ser konsekvensen af, at vi ikke har passet godt på vores klode, og at vi menneskeligt er i knæ. 

Med udgangspunkt i det helt nære inspirerer bogen til at navigere i en foranderlig tid med håbet og troen som drivkraft. Vi forstår, at forandringerne for hende begynder indefra og i det små. Vi forstår også, at dét, som vi mennesker og vores klode har brug for, er helt det samme. Bogens titel giver os et svar, vi kan gribe: Vi kan begynde med at vælge det bløde. 
 
Denne aften kan du høre Maj My Humaidan fortælle om den bevægelse, der blusser op nedefra og puster til en ild, der ender i en højspændt politisk debat om, hvordan vi skal indrette vores liv. Som en central figur i den samtale skal hun finde sin vej. Dels i mødet med dem, der siger, at hun er samfundsødelæggende, og dels som stemme for mange danskere, der drømmer om at leve anderledes. Gennem knivskarpe analyser af de normer, der former hverdagen for de fleste af os, og humoristiske historier fra sit eget liv, tør Maj My vende vores mest indgroede vaner på hovedet. Hun kaster alt det, som vi tror er nødvendigt for at leve et godt liv, op i luften og stiller det simple, men svære spørgsmål: Hvad vil du gerne kunne se tilbage på, når du en dag skal herfra?