Gebyrer og takster
Det er helt gratis at låne materialer på biblioteket – så længe du afleverer de lånte materialer tilbage til tiden.
Hvis lånetiden overskrides, koster det dig et gebyr. Du kan få overblik og betale dine eventuelle gebyrer og erstatninger på Mit Betalingsoverblik. Nedenfor finder du de gældende takster for overskridelse af lånetiden:
Antal dage: | Voksne: | Børn (0-15 år): |
Fra 15 dage efter lånetidens ophør: | 50 kr. | 20 kr. |
Fra 42 dage efter lånetidens ophør: | 200 kr. | 50 kr. |
Hvis du ikke betaler inden betalingsfristens udløb, vil du modtage en rykker fra Sønderborg Kommune. Her vil der blive pålagt et rykkergebyr. Rykkergebyrerne er fastsat af kommunen på basis af Gebyrloven.
Erstatning
Overskrider du lånetiden med mere end 42 dage, betragter biblioteket materialet som bortkommet, og så senders der en regning. Beløbet dækker udgifter til genanskaffelse, indbinding, administration samt gebyr. For visse materialer, f.eks. DVD’er, skal der også betales for udlånsrettighederne.
Udelukkelse fra at låne
Skylder du 200 kr. eller derover i gebyrer til biblioteket, bliver du udelukket fra at låne og bestille materialer, indtil gebyret er betalt.
HUSK! Det er helt gratis at låne hos os – og aflevere til tiden. Download app'en Biblioteket og få notifikationer om snarlige afleveringer direkte på din telefon. Se hvordan lige her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan betaler jeg min regning?
Betaling af regninger skal ske via Sønderborg kommunes Mit Betalingsoverblik, Netbank med MitID eller i banken. Fra Biblioteket Sønderborgs hjemmeside og app'en Biblioteket er der direkte link til Mit Betalingsoverblik.
Vær opmærksom på, at der kan gå op til 72 timer, før dit mellemværende er synligt i Mit Betalingsoverblik og kan betales.
Kan jeg betale via min bibliotekskonto?
Ikke direkte, men fra Biblioteket Sønderborgs hjemmeside og appen biblioteket er der link til Mit Betalingsoverblik.
Kan jeg betale min regning ved at møde op på biblioteket?
Du kan ikke betale ved at møde op på et af Sønderborg Kommunes biblioteker. Du kan betale via Mit Betalingsoverblik, Netbank eller i banken.
Kan jeg se på min bibliotekskonto, når jeg har betalt?
Ja, gebyrer og erstatninger vises og opdateres ved betaling i Mit Betalingsoverblik. Der kan dog gå op til 72 timer, før din betaling opdateres på bibliotekets hjemmeside og i app'en.
Hvorfor står der stadig, at jeg mangler at betale?
Der kan gå op til 72 timer, før din betaling kan ses på Biblioteket Sønderborgs hjemmeside og i app'en Biblioteket. Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises gebyrer på din konto, når du logger ind.
Jeg er blokeret, men har betalt
Hvis du har betalt det skyldige beløb, men stadig er blokeret skyldes det en teknisk forsinkelse på op til 72 timer i systemet. Henvend dig til personalet, som kan hjælpe dig med at ophæve din blokering, så du kan låne igen.
Jeg har et spørgsmål til årsagen til min regning
Har du spørgsmål til årsagen til din regning, skal du kontakte Biblioteket Sønderborg på 88 72 42 00.
Hvis jeg er fritaget for Digital Post, eller ikke har MitID
Du vil modtage et girokort, som kan betales i banken.
Hvorfor har man valgt den nye betalingsløsning?
Formålet er at samle alle betalinger til kommunen ét sted. Det giver et fuldt overblik over kommunens tilgodehavender og er mindre omkostningstungt.
Kommer der en ny faktura, når jeg har afleveret de materialer, der var erstatning på?
Nej, der kommer ikke en ny faktura. På bibliotekets hjemmeside og i app'en Biblioteket, kan du straks se, at materialerne er afleveret. På Mit betalingsoverblik kan der gå op til 72 timer. Gebyret fremgår, indtil du har betalt det.