SPOR

Litterære lydvandringer

Lyt til litteratur, der udspiller sig netop dér, hvor du sætter dine fødder.

SPOR pressebillede med logo

Ni lokale stemmer fra Forfattergruppen Alssund har skrevet originale tekster til otte lydvandringer, der alle finder sted midt i naturen.

SPOR skal opleves i naturen. Med høretelefoner i ørerne kan du opleve de stedsspecifikke fortællinger, der forstærkes af et stemningsfuldt lyddesign. De litterære lydvandringer er tilgængelige i naturvejledernes app Naturlandet Sønderborg. 

Her kan du læse mere om, hvordan du bruger Naturlandet Sønderborg til at opleve SPOR:

Følg SPOR’ene og oplev de litterære lydvandringer skrevet af Andrias Andreasen, Hans Karup, Thorsten Kranz, Linda Lassen, Bente Løwe Christiansen, Tabea Petersen, Kaj Smedemark, Karsten Skov og Ilja Wechselmann – der alle har ladet sig inspirere af stedets natur og stemning og har skrevet ny fiktion på landskabets præmisser.

Gruppebillede af forfatterne fra SPOR
Gruppebillede af forfatterne fra SPOR. Foto: Peter Bjerke.

Fortællingerne spænder fra det historiske til det sanselige og bliver levende lige midt i landskabet. Uanset om du er til poesi, spænding eller historiske beretninger, er der en lydvandring til dig. Ruterne fører dig gennem vores smukke natur – fra tæt skov til vidtstrakt strand, fra friserede parker til åbne marker. Du kan komme med på en intens ulvejagt, møde middelalderens røvere, mærke et psykologisk drama krybe ind under huden – eller lade dig opsluge af familierelationer, hemmeligheder og en vis sagnfigur.

Læs mere om de enkelte lydvandringer:

Tekster

Andrias Andreasen, Hans Karup, Thorsten Kranz, Linda Lassen, Bente Løwe Christiansen, Tabea Petersen, Kaj Smedemark, Karsten Skov og Ilja Wechselmann

 

Redaktion

Line Kveiborg og Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir

 

Musik

Mathias Sørensen og Andreas Sørensen

 

Lyddesign

Mathias Sørensen
 

Indlæsning

Dan Schlosser og Helene Egelund

 

Pressefotos

Peter Bjerke

 

Projektleder Line Kveiborg
Projektleder Line Kveiborg. Foto: Peter Bjerke
Projektmedarbejder Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir
Projektmedarbejder Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir. Foto: Peter Bjerke

Projektet er støttet af Villum Fonden

Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning og uddannelse samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2024 uddelte fonden ca. 992 mio. kr.

Villum Fonden er stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Villum Fonden er en hovedaktionær i VKR Gruppen, men har ikke bestemmende indflydelse i VKR Holding A/S.

Villum Fonden logo - projekt Litterære Lydvandringer