Danske PEN og #forbudtebøger
Dansk PEN er initiativtager og samarbejdspartner på kampagnen #ForbudteBøger, som løber fra 5.–12. oktober 2025. Kampagnen sætter spot på litteratur, der er blevet censureret eller forbudt på grund af temaer som magtkritik, seksualitet, køn, identitet og racisme.
Af Namkje
Dansk PEN er den danske afdeling af PEN International – en global organisation, der siden 1923 har kæmpet for det frie ord. Medlemmerne tæller forfattere, journalister og oversættere, som sammen forsvarer retten til at skrive, læse og udtrykke sig frit.
I kampagnen #forbudtebøger samarbejder Dansk PEN med biblioteker og kulturinstitutioner om at synliggøre de bøger, der gennem tiden er blevet censureret. Det gælder værker, der har udfordret magten, normerne, seksualiteten – og retten til at være sig selv.
Dansk PEN arbejder også aktivt for forfattere og skribenter, der er fængslet eller truet på grund af deres ord, og er en vigtig stemme i den internationale debat om ytringsfrihed.

