Filmstriben

Filmstriben

Adgang
Med bibliotekslogin
Filmstriben er bibliotekernes digitale filmtilbud til dig. Filmstriben kan bruges af alle, der er oprettet som bruger på deres lokale bibliotek. Filmene er til visning til privat brug. Filmstriben indeholder en bred vifte af spillefilm, kort- og dokumentarfilm for børn, unge og voksne. Fokus er på gode oplevelser og film med stof til eftertanke.

Hvordan ser jeg film?

Du skal have netadgang og brugernummer (cpr. nummer) og en pinkode fra dit lokale bibliotek.

Er du ny bruger, kan du klikke på LOG IND og oprette dig som bruger med NemID / MitID.

Klik på den film du vil se, og log ind med fælles bibliotekslogin. Vælg dit lokale bibliotek, indtast brugernummer og kode. Du forbliver logget ind, indtil du logger ud under din profil.

Filmene i Filmstriben er clearet til visning i Danmark. Der er kun adgang til at se film fra danske IP-adresser.

Filmene er til visning til privat brug.

For at sikre, at kun registrerede biblioteksbrugere har adgang til filmene, er alle film beskyttet med en digital kryptering, DRM, der står for ”Digital Rights Management”. Krypteringen betyder, at kun de brugere, der har tilladelse kan åbne indholdet og få det vist på deres computer. Som bruger mærker du ikke til dette, udover at du bliver bedt om at logge ind for at starte visningen af filmen.

Du låner filmen i 48 timer. Når låneperioden er afsluttet, skal du ikke foretage dig yderligere.

Filmstriben kører efter point-princippet. I Sønderborg, må man bruge 400 point per måned efter følgende point-system:

  1. Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde: 4 point
  2. Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  3. Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  4. Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

Hvad skal jeg bruge for at se film?

Båndbredde
Du skal have en dansk internetforbindelse med en båndbredde på minimum 10 mbit. Vi anbefaler dog en større båndbredde af hensyn til billedkvaliteten. Du kan teste hastigheden på din internetforbindelse fx på Bredbåndsmåleren på fast.com

Filmstriben på pc eller mac
Filmstriben understøtter nyere versioner af Microsoft styresystemer (Win 7 og senere) og Mac OS 10.10 og senere.
Filmstriben supporterer ikke Linux.

Hvilke browsere understøtter Filmstriben
Filmstriben understøtter Google Chrome, Firefox, Edge og Safari.
Vi anbefaler, at du ikke bruger Filmstriben i Internet Explorer.

På mobil, tablet og AppleTV skal du bruge Filmstribens app for at se film.

Streamingteknologi
Filmene i "Se film hjemmefra" hentes via streamingteknologi, der gør det muligt at overføre og afspille film fra en server til en computer (pc eller mac) uden at filmen lagres på computeren.
Filmen kan sættes på pause, frem- og tilbagespoles og kan ses et ubegrænset antal gange i låneperioden som er 48 timer. Når låneperioden er afsluttet skal du ikke foretage dig yderligere.

Hvilke mobileenheder kan jeg bruge til Filmstriben?

Apple TV
Du kan bruge dit Apple TV til direkte streaming af film fra Filmstriben. Hent app’en i App Store på dit tv.

Har du et Apple TV 4 eller et Apple TV 4K kan du finde Filmstriben app i Apple TV App Store.

Du bruger dit cpr. nummer og pinkode fra biblioteket til at logge ind. Apple TV husker, når du er logget ind. Skal du se flere film, behøver du ikke logge ind igen.

Ipad og Iphone
Du kan anvende app’en Filmstriben, som du kan hente i App Store. Hvis du allerede har app’en installeret på din enhed, skal du huske at opgradere til den nyeste version, ellers virker Filmstriben ikke. 

Nyeste styresystem anbefales. Af hensyn til sikkerhed understøtter den nye app ikke styresystem-versioner ældre end IOS 12.

Du skal starte en film på Filmstriben fra selve app’en og ikke fra en browser på din enhed. Hvis du forsøger at logge ind via en browser vil browseren lukke.

Airplay
Du kan benytte Airplay med Apple TV4/4K, eller som minimum Apple TV3 (med tvOS 7.2.2 eller senere).

Android tablet og telefon
Android-app til Filmstriben kan hentes i Google Play. Nyeste styresystem anbefales.

Du kan ikke længere anvende playeren i din browser på en Android enhed, men bliver henvist til at anvende app'en. 

Filmstriben virker med Android 8.1 og opefter. Ældre Android-versioner sikkerhedsopdateres ikke længere. Vores kundeservice kan ikke yde support, hvis du benytter en af disse.

Det er producenten af din enhed, der har ansvaret for, at din enhed understøtter brugen af DRM (kopibeskyttelse).

Hent apps
IOS app
Android app

Chromecast
Du kan chromecaste fra en Android-enhed (tablet eller telefon), iPad eller iPhone via app'en og fra pc eller Mac via Chrome-browseren.

Når du har startet afspilning af film, skal du klikke på Chromecast-ikonet i playeren for at afspille via Chromecast.

Du skal anvende Googles separate enheder til Chromecast.

Sådan caster du, klik her

Tv med indbygget Chromecast (Chromecast built-in)
Mange tv har en indbygget Chromecast-funktion, så du ikke behøver at købe og tilslutte Chromecast til dit tv. Du skal være opmærksom på, at vi ikke yder support på Chromecast built-in. Det gør vi ikke, fordi et tv med indbygget Chromecast er afhængig af tv-producentens software for at virke optimalt. Vi kan derfor ikke garantere, at en indbygget Chromecast i dit tv fungerer med Filmstriben-app'en.

Smart-tv
Filmstriben understøtter ikke smart-tv. Vi har på nuværende tidspunkt ikke planer om at lave apps til smart-tv, men overvejer det på længere sigt.

 

Har du spørgsmål kontakt Søren Jensen: sejs@sonderborg.dk