Romantik, rosé og rørende fortællinger

Valentinsdag er oprundet - til glæde for nogle og til stor frustration for andre.

Af Camilla Uldal

Hvad enten du er typen, der håber på røde roser og kærlighedserklæringer fra hemmelige beundrere, eller kvalmen melder sig af den sukkersøde stemning om Valentinsdag, er der godt selskab at finde til dagen på hylden for kærlighedsromaner.

Her kan du selv bestemme tempoet: luk bogen, hvis flammerne bliver for voldsomme – eller giv dig helt hen til romantikken, når det kilder i maven.

Bogholderiet har også forelsket sig i de hede fortællinger, og de kalder alle håbløse romantikere, der ligesom dem er til både hjertesmerte og lykkelige slutninger. Du kan stadig nå, at snuppe din billet nedenfor!

Vi ønsker rigtig god læselyst – og nyd en brandvarm Valentinsdag, hvad end du fejrer den i selskab med din udkårne eller varmer dig på en hed historie.