Forfatterforedrag med Rasmus Nielsen
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Billet inkl. kaffe og kage: 100 DKK
- Sted
-
Broager Sognegaard
Storegade 1,
6310 Broager
Rasmus Nielsen er forfatteren bag den populære romanserie Den sønderjyske sygeplejerske, der følger den unge Caroline fra Sønderborg gennem årene op til Genforeningen i 1920. Med inspiration i sin egen oldemors liv tegner han et levende portræt af en tid præget af krig og store samfundsforandringer.
Fortællingen begynder i 1912, hvor Caroline bor i det tyskbesatte Sønderjylland sammen med sine forældre og fire søskende, som hun bærer et stort ansvar for. Historien fortsætter til København og London, hvor Caroline uddanner sig til sygeplejerske, og hvor hun for alvor træder ind i en verden præget af både håb og krig.
Rasmus Nielsen er født i Sønderborg, opvokset i Ribe og uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab. Han har arbejdet som kulturformidler, redaktør og radioproducent og debuterede i 2025 med Lette bølge når du blåner, første bind i romanserien.
Afholdes i samarbejde med Broager Sogns Menighedsråd.