En mand sidder på en trappe beklædt med dødningehoveder. Isat på billedet er en bogforside og nogle spøgelser.
Børn

Forfatterbesøg med LG Jensen (Gråsten)

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Barn/voksen: Gratis
Sted
Biblioteket Gråsten
Ahlefeldvej 4,
6300 Gråsten
BHJ Salen
LG Jensen fortæller om sin gyserserie Nøjeren

Er I klar til spænding, grin og gode historier?

Kom med ind i universet fra gyserserien Nøjeren, når forfatter LG Jensen fortæller om, hvordan man skriver historier, der både kan få jer til at grine – og give et lille sug i maven!

I får et kig ind bag kulisserne på bøgerne og hører, hvordan idéerne opstår, og hvordan man bygger en rigtig god fortælling. Undervejs fortæller LG Jensen også om samarbejdet med spøgelsesjægeren Mikkel Egelund fra TV2-programmet Er der nogen? 

LG’s fortællinger er nemlig inspireret af virkelige hændelser og personer. Og her bliver historiske begivenheder pludselig alt andet end kedelige!

LG Jensen er uddannet folkeskolelærer og arbejder i dag som kunstmaler, tegner og forfatter. Siden LG Jensen debuterede som forfatter i 2006 med Ulvebrigaden, har han udgivet adskillelige bøger til børn og unge, blandt andet serien om Mestertyven Vips og serien Bulder og brag.

Glæd jer til et foredrag, der udover at være spækket med grin, gys og spænding, også kan ruske gevaldigt op i læseglæden hos dem, som måske ikke synes, at bøger er det fedeste – endnu.

For elever i 4.-6. klasse og deres voksne.