- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
- Standard: Gratis
- Sted
- Niveau 2, Indsigten
- Bibliotek
- Biblioteket Sønderborg
- Adresse
-
Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark
Med over 340.000 følgere på sociale medier bruger Malene Severinsen og Sonja Lovdal deres stemmer til at dele hverdagshistorier, hjertesager og kreativt content, men også sårbare øjeblikke om, hvordan det kan føles at have angst, svære tanker, diagnoser og lavt selvværd. I deres nye bog, Sådan har jeg det, åbner de op om deres egne udfordringer, og sammen med deres fem medforfattere deler de deres personlige historier om at finde vej gennem en svær ungdom.
Kom med ind i deres verden, når de fortæller om deres opvækst, om at acceptere sig selv og at finde sin plads i livet – de deler alt det, de ville ønske, de tidligere havde vidst. Historierne fortælles i håbet om, at færre unge vil føle sig alene, og for at flere kan finde modet til at sige: Sådan har jeg det.
Du kan også lære mere om tankerne bag bogprojektet, hvorfor en bog fra unge til unge er vigtig, og om hvorfor det er så grundlæggende nødvendigt at tale åbent om sine følelser. Både Malene Severinsen og Sonja Lovdal er nemlig eksempler på, at man får det bedre, når man taler højt om sit mentale helbred.
Kom og vær med i samtalen om, hvordan vi kan støtte hinanden i at være mere åbne og ærlige – vi glæder os til at se dig!
Vil du vide mere om Malene Severinsen og Sonja Lovdal? Følg dem på Instagram her: @malene.severinsen og @sonjalovdal