Lyt, drik og strik: Personliggør dit strik

Portræt af Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir og Monica Ipsen
Har du prøvet at brodere mumitrolden eller en blomst på din trøje, hækle en snedig kant til dine sokker eller har du et hul i din uldbluse?
Date
04 marts 2025
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Entré inkl. et glas vin/vand/te: 80 DKK
Sted
Niveau 2, Indsigten
Adresse

Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark

Kom og bliv inspireret, når vi dykker ned i strikkebøger med broderi, hækling, visible mending og filtning. Skab noget unikt, som  virkelig afspejler din stil!
Som altid er der hjælp på stedet til de forskellige teknikker – så lad det ikke stoppe dig, hvis du er nybegynder. De bedste fælleskaber er strikkefællesskaber. 
Når vi er blevet inspireret af strikkebøgerne og måske har kastet os ud i nye teknikker, læser bibliotekaren højt, imens vi fordyber os i strikketøjet.
 

Om Lyt, drik og strik

Bibliotekarerne Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir og Monica Ipsen inviterer til aftener med strikkebøger og skønlitteratur, hygge og strikketøj. Vi mødes og lærer strikkebøger og skønlitteratur at kende, imens vi nørkler sammen, får hjælp af hinanden og hygger med lidt vino, te og strikketøj. Hver aften har sit eget tema. 
Så hvis du har lyst til at udforske strikkebøger, som viser dig, hvordan du broderer på dit strik, hvordan du kreerer den fineste påskepynt, eller om hvor godt håndarbejde er for dit mentale helbred, så har vi din ryg!

Oplæsning og strik