Vin & Vinyl Special Edition: De mørke og melankolske 80’ere med Hans Karup

Entré inkl. et glas vin/vand: 100 DKK
Portræt af Hans Karup
Det bliver en aften med sorte perler på pladespilleren, dybrøde (eller hvad end du foretrækker) dråber i glasset og et soundtrack til de sider af 80’erne, vi ikke kan ryste af os.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Sted
Salen
Adresse
Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Entré inkl. et glas vin/vand: 100 DKK

Sort eyeliner, kolde krigsnætter og guitarer badet i ekko-sound. 80’erne var ikke kun pastelfarver, skulderpuder og synth-beats, der blinkede i takt med walkmanens små lys. Under alt det glitrende fandtes også en puls af melankoli – en musikalsk mørkestrøm, der stadig sitrer i blodet på dem, der levede igennem den, og dem, der bare ville ønske, de havde været der.

Denne aften stiller vi ind på det mørke, det dragende og det dybeste i mennesket sammen med Hans Karup, der er underviser på Forfatterakademiet, forfatter, musiknørd og 80’er-romantiker med hjerte for de dystre hjørner af 80’ernes tunes. Han tager os med tilbage til ungdommens lydspor, hvor The Cure græd deres eyeliner ned ad kinderne, Joy Division dansede med døden, Nick Cave skrev sig ind i natten, og Depeche Mode gjorde mørket helt særligt sexet.

Vi skruer op for længslen, for poesien, og for den slags sange, man drikker rødvin til en sen nattetime i skæret fra et stearinlys.

Det bliver en aften med sorte perler på pladespilleren, dybrøde (eller hvad end du foretrækker) dråber i glasset og et soundtrack til de sider af 80’erne, vi ikke kan ryste af os. 

Tag en ven i hånden, eller find dit indre goth-gen frem – og forbered dig på en aften, hvor melankolien sjældent har lydt så smukt.