Portræt af Hans Christian Davidsen
Voksne

Sydslesvigske erindringer om krig, danskhed og livstro

Tid
16:30 - 17:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Biblioteket Sønderborg
Nørre Havnegade 15,
6400 Sønderborg
Salen
Foredrag med Hans Christian Davidsen om sydslesvigske skæbner under 2. verdenskrig

Dansksindede sydslesvigske mænd trak meget modvilligt i værnemagtsuniforen
fra 1939 til 1945. De hadede det – men sagde de nej, risikerede de, at Hitlers regime sparkede dem ud af Sydslesvig. Mændene aftjente deres værnepligt for at beholde retten til deres hjemstavn.

Flere af de dansksindede sydslesvigere fik en næsten surrealistisk oplevelse, da de som overbeviste danskere, men som tyske statsborgere, var med til at besætte Danmark den 9. april 1940. Andre kom tilbage fra østfronten dybt mærkede og med ar på sjælen.

Kulturredaktør på Flensborg Avis Hans Christian Davidsen har genlæst den sydslesvigske erindringslitteratur, som han fortæller om i dette foredrag. Men det bliver ikke kun barske beretninger fra fronten – også en indre glæde ved det danske, håbet og livskraften spiller en rolle.

Hans Christian Davidsen er journalist, foredragsholder og forfatter med særligt fokus på grænselandet og det dansk-tyske mindretal. Han har gennem mange år beskæftiget sig med sønderjysk og sydslesvigsk historie, kultur og identitet.