- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
- Standard: 80 DKK
- Bibliotek
- Biblioteket Vester Sottrup
- Adresse
-
Skolevej 8
Vester Sottrup
6400 Sønderborg
Danmark
I mange år var Flensborg en af Danmarks mest førende byer inden for kolonihandelen med De Dansk Vestindiske Øer. Flensborg fik sit første romhus i 1781. Det var Sonnberg-Rum, der lå på hjørnet af Schiffbrücke og Neue Straße og det menes, at Flensborg i en periode havde hele 40 romhuse. Denne handel gjorde mange af byens købmænd velhavende og førte til en stor produktion af raffineret sukker og rom, hvis indflydelse stadig kan ses i byen i dag. Man kan finde palæer, parker og store købmandsgårde fra denne tid, og selvom der kun er få romproducenter tilbage, har Flensborg bevaret sit ry som en romby.
Historikeren og lederen af Den Slesvigske Samling, Klaus Tolstrup Petersen, besøger Biblioteket Vester Sottrup og fortæller om, hvordan Flensborg blev en af Nordeuropas vigtigste rombyer. Vær med og oplev et stykke kulturhistorie i form af en smagsprøve fra selveste rombyen.