Sprogstartsposer til dagtilbud
Sprogstartsposer er et forløb kun til børn og voksne i dagtilbuddene. Med afsæt i gode billedbøger læser og leger børn og voksne med analoge og digitale læringsmaterialer.
Sprogstartsposerne giver gennem leg og læsning anledning til at tale om bl.a. farver, følelser og modsætninger, da hver sprogstartspose har sin helt egen tematik og sproglige fokus.
Sprogstartsposer 1-3 år er målrettet til børn i dagplejen og vuggestuen.
Her ser du et eksempel på de forløb, vi tilbyder målgruppen, og du kan også finde materialerne nedenfor:
Sprogstartsposer 3-6 år er målrettet til børn i børnehaven.
Her ser du et eksempel på de forløb, vi tilbyder denne målgruppe, og du kan også finde materialerne nedenfor:
Sprogstartsposer for 1-3 år og for 3-6 år kan lånes i 3 måneder ad gangen, og de indeholder alle trin for trin-manual af 3 dages varighed. Alle sprogstartsposerne indeholder 2 billedbøger, konkreter i form af legetøj og derudover forskellige digitale og analoge læringsmaterialer. I Sprogstartsposerne er der altid ark med fokusord, trin for trin-manualen, sproglege, billedbogssnak og Sprogstartssangen.
Kort sagt giver Sprogstartsposer vores børn mulighed for at høre, gøre, røre og se ord i mange forskellige sammenhænge.
Rigtig god fornøjelse med læsningen og legen!