Bibliotek.dk
Bibliotek.dk er en samlet indgang til bestilling af materialer fra alle danske biblioteker såsom bøger, musik, film, tidsskrifter, artikler osv. Du kan bestille materialerne via bibliotek.dk og herefter låne dem på dit eget bibliotek.
Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database over hvad der findes på de danske offentlige biblioteker.
På bibliotek.dk kan du også læse artikler online. Det er bare at finde en artikel og trykke "læs artiklen". Mange artikler kræver at du er logget ind på bibliotek.dk for at kunne læse dem.
Sådan får du adgang til
- Gå til bibliotek.dk
- Log ind. Du skal være oprettet som låner på et bibliotek for at kunne bestille materiale.
- Find det materiale du vil bestille.
- Tryk "bestil" for at bestille materialet.
- Du får besked fra biblioteket, når materialet er klar til afhentning.
Mere om bibliotek.dk
For at lære mere om hvordan du kan bruge bibliotek.dk, så har du mulighed for at se nogle korte guide-videoer.
Her kan du f.eks. lære mere om at søge i bibliotek.dk eller om artikler.
https://www.youtube.com/playlist?list=PLh3OhPpU2NvB3P7j4k8uRmqrpVNV_yvBa
Servicepolitik
- Biblioteket Sønderborg forsøger at skaffe alle materialer, som vi ikke selv har. Vi sender bestillinger til andre biblioteker i Danmark, herunder Det Kongelige Bibliotek.
- Haves materialet ikke i Danmark, så sender Det Kongelige Bibliotek, så vidt muligt, bestillingen til udlandet.
- Der gøres opmærksom på, at nogle materialer fra andre biblioteker ikke kan lånes med hjem, men kun kan benyttes på eget lokalbibliotek i den betjente åbningstid.
- Der gøres ligeledes opmærksom på, at bestillinger på dvd/blu-ray fra udlandet ikke altid kan skaffes med danske undertekster.
- Vi bestræber os på at skaffe nye materialer hurtigst muligt.