Frelle Petersen fortæller - Hjem kære hjem

Portræt af Frelle Petersem
Foto: Esther Elmholdt
Filminstruktør Frelle Petersen fortæller om "Hjem kære hjem".
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: 150 DKK
Under 26 år: 120 DKK
Sted
BHJ Salen
Adresse

Ahlmannsparken
Ahlefeldvej 4
6300 Gråsten
Danmark

Den internationalt anerkendte filminstruktør og manuskriptforfatter Frelle Petersen er aktuel med den sidste del af sin nærværende og menneskelige hjemstavnstrilogi, der udspiller sig i det sønderjyske. Trilogien består af Onkel, Resten af Livet og Hjem kære hjem fra 2025 giver et indblik i arbejdet med filmene – fra idé og research til den kreative proces og de tematiske sammenhænge, der binder trilogien sammen. Hans film er kendetegnet ved stærk lokal forankring og autentisk skildring af de udfordringer og relationer, der opstår i hverdagslivet. 

Frelle Petersen debuterede, som spillefilminstruktør i 2016 med Hundeliv, en film der blev udtaget til Seattle International Film Festival og nomineret til en Bodil. Den første del af hjemstavnstrilogien Onkel blev blandt andet hædret med hovedprisen på Tokyo International Film Festival, Politikens Talentpris ved CPH PIX samt publikumsprisen på Kosmorama Trondheim Filmfestival. Han har desuden vundet en Bodil for manuskriptet til Onkel, og i 2023 blev hans film Resten af Livet hædret med Bodilprisen for bedste film.

Afholdes i samarbejde med Kultur i Gråsten.