- Date
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Pris
-
Standard: 150 DKKUnder 26 år: 120 DKK
- Sted
- Salen
- Bibliotek
- Biblioteket Sønderborg
- Adresse
-
Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark
En af dansk musiks største stemmer besøger biblioteket.
Anne Dorte Michelsen tager os med på en rejse gennem et liv fuld af musik, mod og menneskelighed. Med afsæt i sin nye erindringsbog Synger du stadig? fortæller hun om barndommens drømme, ungdommens kaos og voksenlivets sårbarhed – og de mange sange, der blev født undervejs.
Det er en fortælling om at være kvinde i en mandsdomineret branche, om at stå fast, når det blæser – og om at finde sin stemme på ny, når livet skifter retning. Med varme, humor og eftertænksomhed deler Michelsen sine erfaringer fra et langt liv i musikken: om berømmelsens pris, tab og livskriser.
Vi føres fra 70’ernes Aarhus og 80’ernes København – gennem popsuccessens vilde år – til nutidens Vesterbro, hvor corona, MeToo og geopolitisk turbulens atter forandrer verden.
I denne verden sker der et opbrud i Michelsen, som må genfinde sit verdensog selvbillede og forstå sig selv på ny. Her startede arbejdet med bogen. Det er en ærlig fortælling om et ekstraordinært liv i dansk musik. Hele vejen løber kærligheden til musikken og sproget som en rød tråd.
I løbet af foredraget vil udvalgte sange blive vævet ind i fortællingen – som små pauser, der lader poesien tale for sig selv.
Anne Dorte Michelsen er kendt og elsket for sine sange – både som medlem og sangskriver i orkesteret Tøsedrengene, Venter på far og gennem sin lange solokarriere.