Giv mig dit hjerte – organdonationens dilemmaer

Portræt af Mickey Gjerris
Debatfestival Sønderborg inviterer til foredrag med Mickey Gjerris
Date
Tid
16:30 - 18:50
Pris
Standard: 150 DKK
Sted
Salen
Adresse

Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark

Informeret eller formodet samtykke? Tilhører vi staten, os selv eller fællesskabet?

Organdonation rejser nogle af de mest grundlæggende etiske spørgsmål i vores tid. For mens teknologien kan tage håbet fra de pårørende, der sidder ved en døende elskets side, giver den samtidig nyt håb til de alvorligt syge, som venter på et organ for at kunne leve videre. Hvordan vægter vi bedst hensynet til de syge og deres pårørende i forhold til de døende og deres? Hvordan sikrer vi, at næstekærlighedens gave ikke bliver en pligt, der fører til mere skade end gavn?

Mickey Gjerris gør selv de sværeste spørgsmål vedkommende. Med humor og indlevelse tager han publikum med ind i et rum, hvor der er plads til både 
tvivl, tro og eftertanke. For ham handler etik ikke om at finde de rigtige svar,
men om at stille de spørgsmål, der kan bringe os tættere på, hvem vi er. 

Gjerris er teolog og lektor i bioetik ved Københavns Universitet. I dette foredrag om organdonationens dilemmaer inviterer han til refleksion over liv, død
og ansvar – og til en åben samtale om, hvordan vi kan forene næstekærlighed
med respekt for menneskets individuelle grænser.

Debatfestival Sønderborg
Oplysningsforbundene FOF, GOK, LOF, Sønderjyllands Kunstskole og Biblioteket Sønderborg har i samarbejde etableret denne fælles debatfestival. Det er tredje gang festivalen afholdes, og dette års tema er "Etiske dilemmaer".