Ved Efter Danmarks befrielse i maj 1945, kunne en hverdag i fredstid påbegyndes efter fem års besættelse. Der gik dog herefter en rum tid med at bringe bybilledet og hverdagen tilbage til normalen. Det gjaldt i særlig grad langs den jyske vestkyst, hvor der under besættelsen blev bygget store tyske anlæg som forsvar mod et angreb fra vest. Anlæggene var en del af forsvarslinjen Atlantvolden, der strakte sig fra den spansk/franske grænse i syd til Nordkap i nord. Men hvorfor var Atlantvoldens bunkere så svær en størrelse at håndtere i tiden efter befrielsen? Og hvordan udviklede danskernes forhold til de bastante betonkonstruktioner sig sidenhen?
Oplægsholder: Chrestina Dahl, phd. og museumsinspektør, Bunkermuseet – Vendsyssel Historiske Museum
Det Hemmelige Selskab for Historie er klar med nye spændende livestreaminger, hvor historikere og formidlere over hele landet fortæller om spændende historiske emner. I efteråret mødes Det Hemmelige Selskab for Historie tre gange på Biblioteket Sønderborg – og du er inviteret med. De planlagte oplæg varer ca. 30 minutter og er fra forskere, der sendes live fra et sted i Danmark. Oplæggene efterfølges af samtale i gruppen om dagens emne. Det Hemmelige Selskab handler om historie og samvær. Medlemmerne skal ikke forberede sig på forhånd, men man modtager forslag til artikler og litteratur, hvis man vil dykke yderligere ned i emnerne. Kom og vær med i hyggeligt/hemmeligt selskab i Indsigten.