Aldrig mere stress igen

Portræt af Trine Rønnov og Hans-Jørgen Andersen
Hvordan genkender du stress? Hvorfor vender det ofte tilbage, selvom du har forsøgt at undgå det med kurser, coaching eller psykologhjælp? Og hvad har dit selvværd egentlig med stress at gøre?
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: 80 DKK
Under 26 år: 50 DKK
Sted
Salen
Bibliotek
Biblioteket Hørup
Adresse

Knøs' Gård 1
6470 Sydals
Danmark

Stresslæge Trine Rønnov og psykolog Hans-Jørgen Andersen forklarer, hvorfor behandlingen af stress kræver mere end blot at lindre symptomer. Med udgangspunkt i AMSI®-metoden – en helhedsorienteret tilgang til tankemønstre, vaner og selvværd – deler de indsigter og redskaber til at bryde de mønstre, der fastholder stressen. 

Foredraget giver konkrete værktøjer til at finde balance og styrke dit selvværd, så du kan passe bedre på dig selv og skabe varige forandringer. Begge foredragsholdere har oplevet stress på egen krop og ved, at det er muligt at komme styrket ud på den anden side.

Trine Rønnov er stifter af Stresslæge.dk. Med baggrund i sin egen stressoplevelse har hun udviklet AMSI®-metoden, og derudover underviser hun læger og sundhedspersonale i stressbehandling.

Hans-Jørgen Andersen er ansvarlig for det psykologfaglige arbejde hos Stresslæge.dk. Han har stor erfaring med organisatoriske årsager til stress og er underviser og foredragsholder.