Fernisering: Genbrugte Fortællinger

Genbrugte fortællinger / SONFOR
Gamle ting med nyt liv og masser af historier i bagagen
Date
Tid
10:00 - 12:00
Adresse

Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark

Lokale borgere med bæredygtige fortællinger

Syv lokale borgere har udvalgt personlige genstande, der viser, hvordan genbrug kan være både moderne, kreativt og fuld af personlighed. Her er teknologiske fund, re-designet boliginteriør og fantasifulde upcycling-projekter. 

Alt sammen med ét klart budskab: Der er masser af værdi i det, vi allerede har. At genbruge er noget af det mest bæredygtige, man kan gøre. Når man vælger det, der allerede er produceret, sparer man både penge og skåner naturens ressourcer. 

Mød lokale ildsjæle

Ferniseringen bliver skudt i gang med velkomsttale, oplæg fra en lokal ildsjæl – og let forplejning. Publikum har mulighed for at møde flere af deltagerne bag udstillingen og høre om de idéer og tanker, der ligger bag de genstande, de har valgt at give nyt liv.

Med udstillingen vil SONFOR gerne inspirere flere til at tænke mere genbrug og gøre det nemmere at gøre genbrug til en naturlig del af ens hverdag. 

Udstillingen er skabt af Sønderborg Forsyning (SONFOR) og kan opleves i Sønderborg frem til 5. oktober – derefter rejser den videre til bibliotekerne i Nordborg og Gråsten.