Signe Wenneberg: Høns, håb & handling

Portræt af Signe Wenneberg
Debatfestival Sønderborg inviterer til foredrag med Signe Wenneberg
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: 150 DKK
Sted
Salen
Adresse

Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark

Oplev én af landets ledende bæredygtighedseksperter i et foredrag, der byder på praktiske cases, smittende naturglæde og håb for fremtiden. 

Signe Wenneberg er vinder af Verdensmålsprisen 2024 og regnes for at være en af Danmarks dygtigste bæredygtighedseksperter. Hendes motto er: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget! 
Hun skaber opmærksomhed om bæredygtighed gennem sit virke som forfatter, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og journalist. 

Signe Wenneberg har en platform, Den Lille Grønne Avis, på Instagram, hvor hun fortæller sine over 100.000 følgere om sine egne bestræbelser på at leve et liv, hvor hun både passer på sig selv og miljøet. Hun er også kendt for at dele positive indtryk fra naturen og det bæredygtige liv. Og derudover handler det også ofte om madspild, kunst, byggeri, bygningskulturarv og havetips.

Du får gode, praktiske cases og et optimistisk fremtidssyn på trods af den altdominerende klima-krise, som vi står midt i. Signe vil komme ind på, hvordan vi som borgere selv kan bidrage som hverdagsaktivister og græsrødder. Hvordan vi bliver den forandring, som vi ønsker at se i verden. Som havemennesker og husejere. Som professionelle og som privatpersoner.

Signe Wenneberg er mangeårig kulturjournalist på aviser, magasiner, tv og podcast. Hun er uddannet retoriker fra Københavns Universitet. Medlem af Etisk Råd i perioden 2014-2017. Udover at være medlem af flere bestyrelser, er hun også forfatter til talrige fagbøger om bæredygtighed, kommunikation, klima, mad, høns og haven.

Afholdes i samarbejde med Center for Verdensmål og Bæredygtig mad.

Debatfestival Sønderborg
Oplysningsforbundene AOF, FOF, GOK, LOF og Biblioteket Sønderborg har i samarbejde etableret denne fælles debatfestival. Det er anden gang festivalen afholdes, og dette års tema er "Danmark i balance", hvor fokus er natur, sundhed og menneskelig balance.