Tænkepauser: Fordybelse

Portræt af Kristiane Hauer
Foto: Tomas Bertelsen
Hvis bare der var mere tid til fordybelse! Så ville vi begynde at meditere, læse flere gode bøger og føre dybe samtaler med vores venner. Eller ville vi nu også det?
Date
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Entré inkl. bogen Fordybelse: 50 DKK
Sted
Niveau 2, Indsigten
Adresse

Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark

Fordybelsen er slet ikke så let at opnå. Den kræver ikke bare tid, men også rum og rammer, og den kræver øvelse og vedholdenhed. Nogle gange. Andre gange indfinder den sig helt af sig selv. Vi kommer i flow og glemmer alt omkring os. Vi bliver måske så opslugte, at vi ender med at fortabe os fx i et sjovt spil, en god tv-serie eller vores yndlingshobby. 

Kan man fordybe sig i fordybelse på kort tid? Nej, faktisk ikke. Men så måske alligevel i dette foredrag, der præsenterer dig for fordybelsens glæder og goder og også dens udfordringer og bagsider. 

Foredragsholderen er Kristiane Hauer er cand.mag. i dansk og kunsthistorie og forsker (ph.d.) i læsning og fordybelse. Hun er forfatteren til tænkepausen Fordybelse, som udkom i februar i år. I den undersøger hun blandt andet, hvad der sker, når vi dybdelæser, hvordan vi kan give skoleelever mere fordybede læseoplevelser, og hvad det i det hele taget vil sige at være fordybet. 

Alle deltagere får et eksemplar af Fordybelse med hjem.