- Date
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
- Niveau 2, Indsigten
- Bibliotek
- Biblioteket Sønderborg
- Adresse
-
Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark
Er virtuelle verdener en legeplads, en virkelighedsflugt eller en dystopi?
Det undersøger de to unge debutforfattere, Christine Kærulv og Johan Feierskov, i Motherlode fra 2025 og Multiplayer fra 2024, som begge tager livtag med digitale universer. I bøgerne møder du alt fra snydekoder i The Sims til 3D-animerede myrer. Og ja – det er både weird og vildt relevant!
Christine Kærulvs debutdigtsamling Motherlode handler om at vokse op med psykisk vold og finde tryghed i computerspillet The Sims. Her kan man bygge sin egen familie – og med snydekoden “motherlode” få uendeligt mange simoleons, de digitale sims-penge. Det er en digtsamling om behovet for akut flugt, omsorg og at finde tryghed i et digitalt rum, når virkeligheden er for hård. Motherlode af Christine Kærulv er vinder af Bogforums Debutantpris 2025.
Johan Feierskovs debutroman Multiplayer foregår inde i et spil, hvor glitch, natur og netværk smelter sammen. Det er en roman om samarbejde, konflikter og om at miste troen på, at man er helten i sin egen historie. Virkelighed og fantasi flyder sammen i en spilverden, der med humor og alvor sætter spot på, hvordan vores samfund er indrettet.
Sammen besøger de Biblioteket Sønderborg og inviterer dig ind i en samtale om virtuelle verdener, litteraturens muligheder og virkelighedsflugt. Kan man finde omsorg i en avatar? Og kan digital eskapisme være et safe space i en utryg verden?