Lone Hørslev

Portræt af Lone Hørslev
Foto: Ditte Capion
Forfattersamtale om "Svømmende, rygende, grædende"
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Standard: 80 DKK
Under 26 år: 50 DKK
Standard + Salat med kylling: 205 DKK
Under 26 år + Salat med kylling: 175 DKK
Standard + Stjerneskud: 235 DKK
Under 26 år + Stjerneskud: 205 DKK
Sted
Salen
Adresse

Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark

Lone Hørslev går tæt på alkoholikerens forvrængede selvfortælling i sin seneste roman. Svømmende, rygende, grædende er en gribende historie om en kvindes flugt fra sin egen kvælende ensomhed, fortalt med Lone Hørslevs vanlige humor og poetiske bid. 

Romanen handler om den 47-årige småsnaldrede og selvmedlidende Anna. Anna er forfatter, og Anna drikker. Bare et lille glas for at fejre, at solen skinner... eller et glas, når dagene er grå. Det gør hende vel ikke til alkoholiker? 

Anna drømmer om at skrive en bestseller, men der kommer ikke rigtig noget ned på papiret. Den ene dag går over i den anden, og da hendes søn dropper ud af gymnasiet og flytter til den anden side af jorden, ramler hendes tilværelse. Anna sidder alene tilbage i huset og føler sig som et ligegyldigt stykke biologisk affald, som livet har smidt af traileren på vej til genbrugsstationen. Det eneste, der gør livet tåleligt, er faktisk boksen med hvidvin. Indtil en gråsort kat og en mand ved navn Gorm pludselig dukker op ud af det blå. 

Lone Hørslev fortæller om arbejdet med Svømmende, rygende, grædende, som har høstet flotte anmeldelser. Hun fortæller om den research, hun har lavet om kvinder, der drikker, og om den skam, der følger med et alkoholmisbrug. 

Lone Hørslev er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede med en digtsamling i 2001.Siden har hun udgivet både digte, noveller og romaner og har vundet flere priser for sine bøger. 

I samtale med Line Kveiborg. 

Bliv og spis!
Forudbestil din aftensmad fra Café Kjukken, som du kan nyde efter arrangementet.
Sammen med din billet til dette arrangement kan du købe en salat med kylling til 125 kr. eller et stjerneskud til 155 kr.

Maden serveres i Salen efter arrangementet. Drikkevarer er ikke inkluderet.

 Vær opmærksom på, at tilbuddet kun gælder, hvis du har en gyldig billet til dette arrangement, og tilbuddet kan kun bruges torsdag 27. februar i forlængelse af arrangementet.
Dette tilbud skal købes senest mandag 24. februar.
Hvis du har allergier eller andet, skal dette oplyses i forvejen, og der vil evt. komme et tillæg til prisen, som betales på dagen.