Tove Janssons poetiske univers
Vi fejrer, at det er 80 år siden, den første mumibog, De små trolde og den store oversvømmelse, blev udgivet. Bogens finlandssvenske forfatter, Tove Jansson (1914-2001), var frygtløs i sit liv og i sin kunst og en produktiv maler, illustrator, karikaturtegner, tegneseriekunstner, forfatter og manuskriptforfatter.
Tove Jansson var en frihedselskende kunstner, der skabte betagende universer og genkendelige hverdagshistorier. Igennem hele hendes produktion og tænkemåde løber temaer som accept af mangfoldighed og tolerance – temaer, der er mere aktuelle end nogensinde.
Ordenes magi
De fleste læsere kender måske bedst Toves bøger fra Mumi-universet – og har derfor hendes vidunderlige bøger for voksne til gode. I 1967 udgav Tove sin første bog for vok-sne, Billedhuggerens datter, der er bygget på Toves erindringer. Tre år forinden var bogen Mumifar og havet udkommet. Herefter følte Tove at Mumi-epoken var slut.
Hun var dog ikke helt færdig med Mumitrolden, og i 1970 udgav hun den sidste roman om Mumidalen, Sent i november, som handler om at give slip og om livets begrænsninger, og som af mange opfattes som den bedste Mumi-bog. Bogen er den første af “de tre sørgebøger”, som udkom efter Toves mors død. Den sidste sørgebog, Sommerbogen, udkom i 1972 og er nok den mest populære af Toves voksenbøger.
Optegnelser fra en ø, som hun skrev sammen med sin kæreste Tuulikki Pietilä, udkom i 1996 og kommer for første gang på dansk i foråret 2025.
Tilflugt i Mumidalen
Den første roman om mumitroldene er De små trolde og den store oversvømmelse, som udkom i 1945. I både dén og i Kometen kommer fra 1946 er der en apokalyptisk stemning, der afspejler Toves oplevelser under krigen. Men selvom bøgerne rummer fare, ender de godt. I bøgerne finder Mumi-flygtningene og deres venner et hus i en farverig og fredfuld dal, hvor alle er velkomne, og hvor døren altid står åben for dem, der søger beskyttelse eller retning i livet.
Den nysgerrige kunstner
Tove Jansson arbejdede med mange forskellige kunstformer samtidigt igennem hele sin karriere. Hun var datter af to kunstnere, billedhuggeren Viktor Jansson og illustratoren Signe Hammarsten Jansson, og Tove lærte at tegne allerede på sin mors skød. Tove anså sig selv som kunstmaler, også da mumi-eventyret tog fart.
Tove studerede billedkunst i Finland, Sverige og Paris. Hun rejste rundt i Europe og faldt fuldstændig for impressionismen, især var hun inspireret af maleren Matisse.
Hun åbnende sin første soloudstilling under krigen i 1943, men der gik 12 år inden hendes næste soloudstilling. Hun forsøgte at genopbygge sin lidt forsømte malerkarriere, men kunstverdenen havde ændret sig, mens hun havde fokuseret på Mumitroldene. I slutningen af 1950’erne og de tidlige 60’ere malede hun abstrakte værker, en kunstretning hun ikke havde troet på i starten, da hun først og fremmest var historiefortæller. Hendes passion for maleriet aftog i 1960’erne, men alligevel malede hun nogle af sine fineste værker i 70’erne. Den sidste mumi-billedbog, Den farlige rejse (1977), afspejler denne kraft og udtryksfulde penselstrøg.
Herefter skiftede omdrejningspunktet for hendes kunstneriske udtryk, og i 1980’erne og 90’erne var hendes fokus det skrevne ord, hvor hun primært skrev bøger for voksne.