Merete Pryds Helle i skov

Stafet med Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle gav i september stafetten op til en novelle. Læs hendes indledning her og læs de tre bud på en færdig novelle fra novelleworkshops i Helsingør, Aalborg og Sønderborg. Merete Pryds Helle blev så optaget af sin begyndelse at hun ikke kunne lade være med at skrive videre selv, så senere på året udkommer hendes bud på den fortsatte handling i novellen.

Der løber et bånd gennem skoven. Det begynder, hvor vores hus ligger, og slutter hvor skoven glider over i søen. Om natten er det svært at se overgangen, da er det som om søen slikker med sine bølger på træstammerne, og om dagen er båndet skjult af lys, men jeg ved, det stadig er der.

Jeg ved ikke hvad båndet består af, for min mor har forbudt os at undersøge det. Min søster påstår, at det er en måde solen og månen skinner på, men det tror jeg ikke på, for de kan vel ikke skinne fra samme vinkel hver dag, og månen skinner jo ikke hver eneste nat. 

Men det er rigtigt, at båndet ligner måneskin eller kunstigt lys eller som om nogen har hældt små lysende sten ud fra en trillebør, og så samler dem op igen, når det bliver morgen. Om dagen kan man næsten ikke se båndet. Det bliver først tydeligt, når det bliver mørkt.

Jeg sætter mig i vinduet mens min søster dækker bord og brokker sig over, at jeg aldrig hjælper til. Jeg lover at tage opvasken eller hjælpe far med at hænge vasketøj op, men når det kommer til stykket, gør jeg sjældent andet end at sidde i vinduet og betragte, hvordan det lysende bånd kommer ud fra mørket og lægger sig i skoven helt hen til hvor søvandet skvulper op over sine bredder og gør lyset mørkt. 

Læs de tre bud på en færdig novelle:

Materialer