Børne- og ungdomsbøger i særklasse

21. februar 2024
Her er årets nominerede bøger til Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger. Seks vedkommende bøger om livet som barn og ung i dag.

Årets nominerede bøger til Kulturministeriets priser til børne- og ungdomsbøger sætter ord og billeder på de forskellige faser i livet som barn og ung i dag. Fra nye venskaber til stærke fællesskaber og uopslidelige søskendebånd.

Bøgerne fortæller om at stå midt i den svære tid mellem barn og ung, og om den ætsende følelse af at stå udenfor og opleve diskrimination.

De nominerede værker til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er:

  • ’Første gang jeg bliver afvist’ af Babak Vakili, Gutkind Forlag

  • ’Papirhjerter’ af Hanne Dagmar Raaberg, Gutkind Forlag

  • ’Alba Columbas sidste rejse’ af Liva Skogemann, Jensen & Dalgaard

De nominerede værker til Kulturministeriets Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger er:

  • ’Historien om en dreng, der (måske) hedder Torben’ af Rasmus Meisler, Gads Forlag

  • ’Ondulaten’ af Stinestregen, Gads Forlag

  • ’Den fantastiske bus’ af Jakob Martin Strid, Gyldendal

Prismodtagerne offentliggøres i marts, og der afholdes prisoverrækkelse i Kulturministeriet.

Fakta om Kulturministeriets Forfatterpris og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger

Kulturministeriets bogpriser hylder hvert år det forgange års udgivelser inden for børne- og ungdomslitteratur. Forfatterprisen er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979.

Tidligere prismodtagere tæller blandt andre Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen, Kim Fupz Aakeson, Josefine Ottesen og Anna Jacobina Jacobsen. Priserne uddeles af to udvalg, som er specialiserede inden for børne- og ungdomslitteratur og -illustration. Med hver pris følger en præmie på 75.000 kroner.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

 

Materialer