Om dette arrangement

Tid
16:30 - 17:30
Pris
Gratis billet
Lokalitet
Niveau 2, Indsigten
Målgruppe
For unge
For voksne
Foredrag
Litteratur

Tolkien og Island

30. april 2024
”Jeg ser for mig, hvordan Tolkien sidder i sit bibliotek og bakker på sin pibe, da han hører latterudbrud ude fra haven, hvor Arndís og børnene danser i rundkreds:

I en grøn lavning
Gemmer jeg ringen
Som jeg fik i gave
Og hvor er den nu?”

Sådan skriver den islandske forfatter Andri Snær Magnason i sin roman Tiden og vandet. Andris grandtante, Arndís Þorbjarnardóttir, var au-pair hos en ung professor i middelalderlitteratur i Oxford. Da Arndís blev ansat hos familien Tolkien, var den unge professor lige startet på en bog, han kaldte Hobbitten. J.R.R. Tolkien blev efterfølgende verdensberømt for sine bøger, men læsere af Ældre Edda og den islandske Vølsungasaga kan nok genkende et eller andet i hans fantasiverden. Udover at lære islandsk, have haft tre islandske au-pair, skrevet sin egen fortolkning af historien om Sigurd Fafnersbane, dannede han også klubben ”Kolbítar”. 

Vær med, når vores egen bibliotekar, Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir, som er uddannet historiker og født og opvokset i Island, taler om forbindelsen mellem Tolkien og Island.

Materialer