Historiske kilder - her finder du dem!

Find taler og primærkilder til historien

Det kan være svært at finde primærkilder til historien og biblioteket har her nogle tips til dig. Måske du skal finde en tale at analysere? Måske har du brug for nogle primærkilder til bestemte historiske perioder?

 

Gamle danske aviser

I Mediestream kan du finde gammelt dansk avisstof, som kan være gode primærkilder til historiske begivenheder. Avisartiklerne, eller reklamerne, egner sig til opgaver om danske emner i historie og samfundsfag. Aviser der er over 100 år gamle er frit tilgængelige online i Mediestream - også hjemmefra.

Historiens verden

På Historiensverden.dk finder du kildetekster, biografier over større kendte historiske personligheder, leksikonartikler samt et stort billedkartotek. I kildeteksterne finder du orginale historiske kildetekster fra oldtiden og frem til det 21. århundrede. 

Historiensverden.dk er til dig, der skal skrive opgave om historiske perioder, historiske emner eller personligheder der har haft afgørende historisk betydning. 

Danske Taler

Hjemmesiden dansketaler.dk er et enestående arkiv, der samler danske taler fra fortid til nutid. Danske Taler er Danmarks største talesamling og er et åbent online arkiv, der rummer tusindvis af taler holdt på dansk af danskere i Danmark. Arkivet spænder bredt over vigtige historiske taler, retoriske mesterværker og samfundsomvæltende opråb. Find taler om kvindekamp, klimamarch og mange andre emner til din opgave.

Explora 

Explora er en stor engelsksproget database med en bred emnemæssig dækning, hvor du også kan finde primærkilder. Vælg f.eks. "Speech" som dokumenttype i "Advanced search", og søg på et navn, så vil du finde taler og primærkilder i dit søgeresultat. 

Danmark på film

Find filmoptagelser fra hele Danmark fra perioden 1899-1995

His2rie

His2rie.dk indeholder kildetekster til en række historiske emner f.eks. Cubakrisen, Holocaust, Den Russiske Revolution og terrorisme. På His2rie.dk får du direkte adgang til en stor samling af kildetekster og redskaber til historisk metode, kildekritik og billedanalyse. Nogle af kilderne er på originalsprog.

Danmarkshistorien

Danmarks historie fra oldtiden til i dag, opdelt i periodekapitler. Basen er også et online historieleksikon med artikler om emner, personer og begivenheder. Danmarkshistorien.dk har en kildesamling med ca. 600 historiske kilder i tekst, lyd og billede, historiske film mm.