Prisvindende fortællinger
Hvem skriver de bøger, der begejstrer både læsere og kritikere? Dyk ned i vores samling af prisvindende forfatterportrætter, og lad dig inspirere af de stærkeste fortællinger, de største stemmer og de mest anerkendte litterære værker.
Forfatterportræt Liv Nimand Duvå
Liv Nimand Duvås debutroman Vi er vel helte handler om at være pårørende til en alkoholiker. Duvå skriver patosfyldt og rørende om den nære, besværlige relation Billie har til sin far, og igennem det personlige portræt træder verden udenom også frem med demonstrationer, flygtningekriser og velfærdssystemer i krise. I 2019 udkom Rosenreglen, som blandt andet er en slags opdateret Lolita-historie, og i 2022 Mødrenes hus om et trængt sygehusvæsen og rummelige moderfællesskaber. Med Ned fra himlen fra 2024 skriver Duvå loyal samtidshistorie fra opvækstens giftige vestegn.
Politikens Litteraturpris 2024: Ned fra himlen
Liv Duvås roman fra 2024, Ned fra himlen, foregår i de nedrivningsmodne højhuse i Brøndby Strand på den københavnske vestegn. Her er den 20-årige Maria vokset op med sin alkoholiserede mor Vibeke, der stadig bor her. Husene er fulde af det giftige stof pcb, der siver ud af væggene og ind i beboerne, så nu skal fem af de tolv blokke rives ned. Det har Vibeke ikke tænkt sig at medvirke til, for hendes liv og identitet er tæt knyttet til lejligheden på 15. etage med udsigt over den halvdøde Køge Bugt. Avedøreværket, rensningsanlægget og de giftige højhuse skaber et miljø, der langsomt slår både dyr og mennesker ihjel.
”Alt kan passere, glide igennem og omskabe hende. Alt det hun giver videre til Sonja, de her fremmede kræfter, hun kender dem ikke. Mælken virker til at komme til dem fra fjerne egne, ophobninger af restpartikler og kærlighed, langsomt og stædigt, mens noget andet river sig løs, uforudsete udslip under bølgerne.”
Ned fra himlen, s. 28.
Det giftige miljø råder også i familien, hvor Vibekes alkoholisme har ødelagt hendes relation til både sin søster Janne og sin datter Maria, der i romanens begyndelse står op til en festsmadret lejlighed og sin kæreste Johan sovende nøgen på sofaen. Det trigger noget gammelt i hende, og hun flygter med deres datter Sonja til babyloungen i indkøbscenteret Fisketorvet. Den eneste, hun kan finde på at ringe til, er moster Janne, der henter hende med hjem til den gård, hvor hun bor med sin partner Pia og en flok rideheste.
Herfra skrider romanen fremad med skiftende synsvinkler hos de forskellige karakterer. Maria er ustabil og usikker, den barnløse Janne har endelig nogen at drage omsorg for, mens den stresssygemeldte sagsbehandler Pia forsøger at undgå det ikke helt utænkelige: at Sonja skal fjernes, fordi hun faktisk er blevet bortført og måske, måske ikke, er i de bedste hænder hos sin psykisk sårbare mor.
I mellemkapitlerne ”Nye forbindelser” giver en alvidende fortæller ordet til Brøndby Strand. Nye plastikøer rejser sig apokalyptisk fra havet, ”arvemassen” fra området lever i beboerne som et dna, og ”Hele tiden springer gamle bomber i stilhed.” (s. 312). Denne arvemasse dækker både over menneskelige svigt, velfærdsstatens store boligdrømme der ikke blev indfriet og de byggetekniske skandaler.
Duvå er loyal med sine karakterer, som hun ser både indefra og udefra og med blik for, at vi altid bærer vores historie med os. ”Ned fra himlen” er en samtidsroman om moderskab, klima, klasse, alkoholisme og en velfærdsstat, der venter til det allersidste med at hjælpe de mest sårbare. Og så har den en gotisk spøgelsesstemning over sig, som gør det hele ægte uhyggeligt.
Hør Liv Nimand Duvå fortælle om, hvordan hun har det med Vestegnen og med at skrive om den i Ned fra himlen:
