Foråret står i debutanternes tegn!
Af Frederikke
Det spirende forår er lige om hjørnet, og det betyder seje debutanter og virtuelle verdener!
Med lyset bliver dagene længere, nætterne kortere og vi hylder ny litteratur med debut-værker og digital eskapisme. Sammen fejrer vi også Forfatterakademiets afgangsantologi med festlige Bøger & Bobler. Vi glæder os til at se dig!
Er virtuelle verdener en legeplads, en virkelighedsflugt eller en dystopi?
Det undersøger de to unge debutforfattere, Christine Kærulv og Johan Feierskov, i den prisvindende digtsamling Motherlode fra 2025 og romanen Multiplayer fra 2024, som begge tager livtag med digitale universer. I bøgerne møder du alt fra snydekoder i The Sims til 3D-animerede myrer. Og ja – det er både weird og vildt relevant!
Sammen besøger de Biblioteket Sønderborg og inviterer dig ind i en samtale om virtuelle verdener, litteraturens muligheder og virkelighedsflugt. Kan man finde omsorg i en avatar? Og kan digital eskapisme være et safe space i en utryg verden?
Digtermøde med Nana Fatou og Hans Karup
Vær med til en poetisk eftermiddag med oplæsning og dialog, når den debuterende digter, Nana Fatou, møder den erfarne digter, Hans Karup. Nana Fatou debuterer med digtsamlingen Toubab i foråret 2026 og færdiggør sin uddannelse på Forfatterskolen i København i sommeren 2026. Nana Fatou er opvokset i Sønderborg. Efter gymnasietiden gik hun på Forfatterakademiet på Biblioteket Sønderborg, hvor Hans Karup har undervist siden Forfatterakademiets tilblivelse i 2018. Hans Karup debuterede selv med digtsamlingen Nattens smil i 1997.
Nana Fatou læser op fra Toubab, og de to digtere sætter sig godt til rette i de bløde stole for at tale sammen om poesi og om skrivegerningen.
Mød de spirende forfattere fra Forfatterakademiet 2025/2026 til Bøger & Bobler!
Forfatterakademiet årgang 2025/2026 inviterer dig til at fejre udgivelsen af årets antologi. Antologien er kulminationen på årets undervisning på Forfatterakademiet. Teksterne i bogen er resultatet af udfordrende øvelser, begejstret ordnørderi og tankevækkende samtaler med kreativiteten i centrum og giver et unikt indblik i verden anno 2026.
Der vil være bobler i glassene, snacks på bordene, og du kan få en smagsprøve på bogen, når eleverne læser op fra deres bidrag til antologien. Tag en ven under armen, alle er hjerteligt velkomne, når vi afslutter Forfatterakademiet 2025/2026 med Bøger & Bobler.
-
UngeMotherlode & Multiplayer: Christine Kærulv og Johan Feierskov i samtale
En samtale om virtuelle verdener, litteraturens muligheder og virkelighedsflugt.Biblioteket Sønderborg
Gratis -
VoksneDigtermøde med Nana Fatou og Hans Karup
Et møde mellem to lokale digtere.Biblioteket Sønderborg
Gratis -
UngeBøger & Bobler – Reception og oplæsning
Mød de spirende forfattere fra Forfatterakademiet 2025/2026!Biblioteket Sønderborg
Gratis