Gutterspace – Graphic Novel bogklub

Hænder holder en sort-hvid tegneseriebog
Er du vild med gode historier, ikoniske illustrationer og fascinerende worldbuilding? Bliv en del af vores nye bogklub, Gutterspace!
Date
Tid
16:30 - 17:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Niveau 2, Indsigten
Adresse

Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark

I Gutterspace* dykker vi i fællesskab ned i klassiske og banebrydende tegneserier. Mød andre ligesindede Graphic novel-læsere, og del dine tanker om alt fra dystopiske universer til indieperler – ingen kedelige analyser, bare gode snakke, passion og fælles læseoplevelser! 

Claus Jacobsen, bibliotekar, medstifter af Planet Pulp og allround tegneserie-entusiast, inviterer ind og har håndplukket de første tre titler. 

Første bog på programmet: Watchmen – vi starter episk! 

Tag din yndlingssnack med, find din indre tegneserienørd frem, og træd ind i Gutterspace. Bogklubben foregår primært på dansk, men samtaler og tegneserierne kan være på engelsk, afhængigt af deltagerne. 

*Gutterspace: Det tomme rum mellem tegneseriens paneler, hvor historien "lever videre" i læserens fantasi.

 

Vi mødes 3 gange i efteråret: 

Tirsdag 9. september kl. 16.30 - 17.30: Watchmen (1986) af Alan Moore & Dave Gibbons 

Tirsdag 7. oktober kl. 16.30 - 17.30: Hate (1990) af Peter Bagge 

Tirsdag 11. november kl. 16.30 - 17.30: LOCAS: The Maggie and Hopey Stories (2004) af Jaime Hernandez

 

OBS: Biblioteket hjælper gerne med at skaffe tegneserien – henvend dig på dit lokale bibliotek.