Kunstig intelligens: fra IT til samfund – Livestreaming fra Aarhus Universitet

- Date
- Tid
- 18:45 - 21:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Salen
- Bibliotek
- Biblioteket Sønderborg
- Adresse
-
Nørre Havnegade 15
6400 Sønderborg
Danmark
Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Det findes overalt, fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre ”livet som vi kender det”. Hvad bør vi vide og hvad kan vi tro på i omgangen med det?
I første del af foredraget vil professor i datalogi Kasper Green Larsen tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer der har gjort kunstig intelligens muligt.
I anden del vil professor i antropologi Andreas Roepstorff afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.
Foredragsholderne
Kasper Green Larsen er uddannet i datalogi ved Aarhus Universitet med en ph.d.-grad i 2013. Siden februar 2022 har han været professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet og leder til dagligt sektionen for Algoritmer, Data og Kunstig Intelligens.
Hans forskning fokuserer på teoretisk datalogi, især design og analyse af algoritmer, datastrukturer, machine learning og kryptografi.
Andreas Roepstorff er professor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Foredraget er en del af serien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab”, som er foredrag der livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet. Her har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab.
Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Der er fri entré til de alle foredragene.
Man kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget ved at sende en sms eller et tweet.
Foredragsserien arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet, og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Sæsonens livestreaminger i Sønderborg
-
Voksne
Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask – Livestreaming fra Aarhus Universitet
SØNDERBORG: Bliv klogere på hvordan bakterier, virus og svampe der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt, og hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.Biblioteket Sønderborg
Gratis
-
Voksne
Havets kollaps og vejen tilbage – Livestreaming fra Aarhus Universitet
SØNDERBORG: Havet omkring Danmark lider og det moderne landbrug bærer en stor del af skylden. Hør om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.Biblioteket Sønderborg
Gratis
-
Voksne
Forædlingen af mennesket – før og nu – Livestreaming fra Aarhus Universitet
SØNDERBORG: I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.Biblioteket Sønderborg
Gratis
-
Voksne
DNA og fossiler udvider vores stamtræ – Livestreaming fra Aarhus Universitet
SØNDERBORG: I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.Biblioteket Sønderborg
Gratis
-
Voksne
Kan vi finde liv udenfor Jorden? – Livestreaming fra Aarhus Universitet
SØNDERBORG: Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten – byggesten som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden?Biblioteket Sønderborg
Gratis
-
Voksne
Kunstig intelligens: fra IT til samfund – Livestreaming fra Aarhus Universitet
SØNDERBORG: Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?Biblioteket Sønderborg
Gratis