/SKRIV
Litteraturen bliver til på biblioteket
På Biblioteket Sønderborg banker hjertet for litteraturen – også den der endnu ikke er blevet skrevet. Med faste skriveværksteder, varierende workshops og kreative pop-up-aktiviteter afvikler biblioteket løbende tilbud for ordsmede i alle aldre.
Kommende workshops
-
BørnWorkshop: Lav dit eget bogmærke
Elever fra Sønderjyllands Kunstskole står bag dette kreative værksted, hvor børn og barnlige sjæle kan designe sit eget unikke bogmærker ved hjælp af nøje udvalgte vintage børnebøger. Sammen giver vi nyt liv til elskede illustrationer ved at klippe udvalgte figurer og billeder ud og sammensætte dem til nye, fantasifulde motiver på kraftigt papir.Biblioteket SønderborgGratis -
BørnSkriveworkshoppen
No rules, just write!Biblioteket SønderborgGratis -
BørnSkriveklubben
No rules, just write!Biblioteket SønderborgGratis
Fokus på fællesskab
På vores skriveværksteder er fællesskabet i højsædet. Mange hobbyforfattere sidder alene derhjemme og bakser med deres tekster og får måske aldrig vist deres tekster til nogen. På skriveværkstederne kan du møde andre historiefortællere med skrivekløe, og når din tekst møder nye læsere, bliver du også selv klogere på din egen tekst.
Noget for alle
For de voksne penneførere er der skriveværksteder med skiftende temaer, så der løbende er aktiviteter for poeter såvel som fantaster og biografister. Derudover vil der også være enkeltstående workshops, hvor der er fokus på sproglighed og håndgribelige redskaber, og hvor der er inspiration at hente uanset genre og erfaring. Derudover står biblioteket også til rådighed for selvkørende skrivegrupper og kan hjælpe med at booke lokaler eller finde nye medlemmer til gruppen.
Lokale forfattere
Biblioteket arrangerer ORDRIG - Sønderjyllands Bogfest, hvor alle udgivere med tilknytning til lokalområdet kan præsentere deres værker for potentielle læsere. Ikke mindst samarbejder biblioteket løbende med etablerede, lokale forfattere, blandt andet i projektet SPOR - Litterære lydvandringer.