Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
80 kr.
Lokalitet
Salen
Målgruppe
For voksne
Foredrag
Koncerter og musik
Litteratur

Mathias Hammer: Den nye højskolesangbog

26. november 2021
Højskolesangbogen er en af de bedst sælgende bøger i Danmark. I november 2020 udkom den helt nye udgave af Højskolesangbogen.

Mathias Hammer, der er pianist, musikformidler samt radio- og TV-vært, har været en del af højskolesangbogsudvalget, som har stået bag udvælgelsen af sangene til den nye udgave. Udvalget har blandt andet taget imod forslag fra befolkningen og spurgt fællessangere over hele landet til råds. Ved dette sangforedrag fortæller Mathias Hammer om udvalgets arbejde og om de mange overvejelser og dilemmaer, man møder, når man skal forny den danske sangskat. 

Og så skal der synges. Mathias Hammer sidder selv ved klaveret og akkompagnerer, når både de kendte klassikere og de nye hits skal synges som fællessang.

Højskolesangbogen er en af de bedst sælgende bøger i Danmark.  Igennem generationer er sange blevet givet videre og holdt levende af et syngende folk.
Den første sangbog udkom i 1894 og er nu på 19. udgave med i alt 601 nye og gamle sange fra den danske folkelige fællessang. Den nye Højskolesangbog rummer 151 nye sange og 122 sange er gået ud.
Flere populære og nye sangskrivere er kommet med i den 19. udgave. Fx har Kim Larsen fået flere sange med, og forfatteren Stine Pilgaard optræder med fire sange.
N.F.S. Grundtvig er stadig den forfatter, der har flest sange med i sangbogen, og Jens Rosendal bevarer sin position som den nulevende forfatter, der har flest sange med.
På komponistsiden er store navne som Carl Nielsen, Thomas Laub og C.E.F.Weise selvfølgelig stadig med. Af nyere komponister kan nævnes Katrine Muff Enevoldsen og Jakob Lorentzen.

 

Materialer